ISC

ISC er en førende ingeniørvirksomhed der rådgiver inden for adskillige ingeniørdiscipliner

Om ISC

 Vi er specialiseret inden for områderne vindenergi, olie og gas, byggeri, industri og infrastruktur. Men uanset om det handler om en ny og banebrydende bro, en offshore substation, eller en moderne undervisningsinstitution, er grundighed og pålidelighed hjørnesten hos os.

Muligheder for dig

Hos ISC har du mulighed for at blive udfordret i dit arbejde, tilegne dig nye kompetencer, få nye kollegaer samt udforske nye områder.

Attraktivt arbejdsmiljø

Hos ISC kan du se frem til at blive en del af en flad organisation, hvor der ikke er langt fra tanke til handling. Det vil du mærke i din hverdag, ved at du får god mulighed for at præge egne arbejdsopgaver samt strukturere din dag.

Vi vægter tværfagligt samarbejde højt og ser det som en styrke, at vi har mulighed for at lære af hinanden.

Glade og trygge kolleger er gode kolleger. Derfor har vi stort fokus på den enkelte medarbejders trivsel på arbejdspladsen og er stolte af, at vores medarbejdere bliver hos os i lang tid.

Vi sætter positive fodaftryk i byggebranchen ved at overholde vores kerneværdier: Integritet, ærlighed og respekt for loven.

Innovative projekter

Som en del af ISC kan du glæde dig til at varetage en bred vifte af spændende projekter. ISC opererer indenfor flere forskellige brancher, såsom vindenergi, olie & gas, industri, byggeri og infrastruktur, så der er rig mulighed for at dyrke netop dine interesser.

Hvis du brænder for grøn energi, kan du udvide din horisont i vores vindafdeling.

Foretrækker du derimod at nørde konstruktioner og installationer? Så kan du udfolde dit potentiale i vores byggeriafdeling.

Vi spænder bredt, når det kommer til projekter og vi har en stærk portefølje af spændende og innovative projekter på cv’et.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål til virksomheden kan du kontakte dem her ved at trykke på knappen

KONTAKT